Af en fjord-boers bekymringer

I de sidste par år har Energinets planer om en udviddelse af gaslageret i Lille Thorup hængt som mørke skyer på min personlige himmel.

For at realisere planerne ønsker Energinet at udlede ca. 16,5 tusind millioner tons salt med ca. 5% gips og tungmetaller i Lovns Bredning i snævringen ind til Hjarbæk Fjord.

Undervejs har Energinet vist at det er parat til at omgå regler og at holde information skjult.

Samtidig skræmmer de lokale fortællinger om hvordan etableringen af gaslageret fra 1983 til 1996 påvirkede fjorden.

Det er bekymrende.

På den ene side er det en god ide at øge energi forsyningssikkerheden.

På den anden side er det dybt bekymrende at et så aflukket fjordsystem som Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord skal udsættes for så stor en udledning.

Til sikring af sagligheden og til sikring af naturens balance skal planerne vurderes af det statslige organ ”Miljøcenter Århus” i en VVM redegørelse.

Nu er første udkast til VVM redegørelsen kommet og der har været en høring i Skals den 3. februar.

På en del af sine næsten 500 sider opregner redegørelsen status for plante efter plante, dyr efter dyr, problemstilling efter problemstilling. Når virkningen af udledningen skal fastlægges svares der næsten på alt at det ikke vurderes at udledningen vil have en skadelig virkning.

For en lægmand som mig er der kun ganske få steder muligt at finde begrundelserne for skønnene.

I enhver redelig videnskabelighed er der en usikkerhed, man beregner og angiver. I alle VVM redegørelsens skøn, er der ikke nævnt noget om hvor stor usikkerhed, der skønnes med. Da næsten alt er vurderet del for del og ikke i samspil og helhed, opstår den nagende mistanke, at den sammenlagte usikkerhed for fjordmiljøet kan være endog meget stor.

Det står klart efter læsningen at virkningerne af udledningen reelt er ukendte og at man kun kan skønne om dem.

Der er flere vigtige spørgsmål der står ubesvarede for mig:

Hvad er virkningen af udledningen af de store mængder gips og tungmetaller? Udfælder de sig på bunden af især Lovns Bredning og giver de næste generationer problemer? Kommer vi i en fremtid til ikke at kunne spise de fisk vi fanger?

Redegørelsen argumenter med at selv om det er store mængder, så er det i forhold til hele Limfjorden kun ubetydelige mængder. Men vores fjordsystem er jo netop ikke en åben del af Limfjorden oh har ikke en stor gennemstrømning. Der er meget snævert ved Hvalpsund.

At der kunne være et problem dokumenterer redegørelsen lidt indirekte, da den forgæves har søgt efter teknologi, der kan udskille tungmetallerne og kun finder et mindre anlæg, der ingen erfaring er med i stor skala.

I forundersøgelserne kunne der f.eks. være taget tungmetal-analyser af stedfaste fisk, for at se om der allerede er en forskel, måske pga. af den tidligere udledning.

Hvordan vil de meget store saltmængder påvirke iltforholdene i fjordene? Hvordan vil den øgede saltholdighed i snævringen mellem Virksund og Sundstrup påvirke glasålenes vandring indad og havørredernes søgen efter deres oprindelses å?

Også her argumenteres der med at det trods alt er små mængder i forhold til hele Limfjorden, men også her er min indvending at det er et afsnævret mindre farvand.

I Limfjorden har der altid været iltsvind/bundvendinger. I vore dage er udbredelse og hyppighed større end for 50 år siden. Meget skyldes spildevand fra byer og overskudsgødskning fra landbruget. En udløsende faktor er dog lagdeling i vandet i stille varmt vejr. Allerede nu er der store forskelle på saltholdigheden i bundvand og overfladevand i Hjarbæk Fjord fordi der på grund af dæmningen kun sker en utilstrækkelig opblanding af det mere salte vand fra Lovns Bredning med det mere ferske vand fra Hjarbæk Fjord. Her er der et udbredt saltspringlag i den lidt dybere del af Hjarbæk Fjord næsten ned til Lynderup Hage med en næsten permanent død bund til følge. De mere lavvandede områder skifter mellem liv og død. De er tydeligt udsatte fordi store dele af fjorden i forvejen er døde.

Den situation kan ikke blive andet end værre hvis der er øget saltkonsentration lige uden for hullet ind til fjorden og problemet risikere også at blive udbredt i den nærmeste del af Lovns Bredning.

Samtidig siger de lokale fortællinger at havørrederne ikke kunne finde ind men de første år svømmede rundt i stimer ved Løkkedyb langs nordsiden af Fjends. Senere forsvandt de helt.

Sportsfiskernes elektrofiskeri viser på samme måde at havørreden forsvandt i hele perioden for gradvis at vende tilbage i årene efter. Hvis havørrederne orientere sig efter faldende saltholdighed og duftstoffer fra oprindelsesåen, er det klart at det er en katastrofe hvis der sker en massiv udpumpning af udskyllet saltvand lige i snævringen.

I Hjarbæk Fjord udmunder 4 store å systemer, der kommer med ca. 16,5 % af det ferskvand der tilføres Limfjorden. Åsystemerne afvander et landområde på størrelse med Lolland. Skulle der ske et sammenbrud i økosystemet her er det meget omfattende.

Det er forstemmende at repræsentanten fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøl på høringsmødet var enig i at fjordens liv var ændret under etablering af gaslageret, men samtidig ikke mente at det var bevist at det skyldtes udskyldningerne dengang. Det er samme synspunkt der er i VVM redegørelsen. Bevisbyrden er underlig omvendt her. Det bør vel være Energinet der skal bevise at der ingen sammenhæng er.

Så vidt jeg ved mente forskerne ved DTU-Akva at der højst sandsynlig var en sammenhæng. Det er ikke referer i redegørelsen.

Hvis planerne realiseres står overfor et mægtigt eksperiment hvor naturen i vores afsnævrede fjordsystem mere eller mindre kan kollapse.

Rigtig mange mennesker lever rundt om fjorden og lever med fjorden. Flere tusinde sommerhuse sammen med 4-5 campingpladser henter deres herlighedsværdi i de 3 fjordafsnit. Lystsejlere, fiskere, sportsfiskere og naturgæster til lands og vand bruger fjordene. Et miljøsammenbrud vil berøre mange.

Hjarbæk Fjord med å-dalene og store dele af Lovns Bredning er Natura 2000 områder, er EU-habitatsområder og Fuglebeskyttelsesområder. Det beskriver en forpligtelse, vi har til at passe på en mangfoldig natur og give den videre til vore efterfølgere. Det er et ansvar, der ikke kan måles op i økonomisk rentabilitet. Det er et ansvar vi ikke kan lægge fra os, fordi det er praktisk lige her og nu.

VVM redegørelsen taler alligevel flere steder om at alternativer til udledningen vil være for kostbare. For kostbare kan de vil kun være, hvis naturen og skadevirkningerne på denregnes for en gratis resource.

Udledningerne er tænkt at forløbe over 25 år.

Det er forstemmende at tænke (for en godt 60-årig som mig) at går det galt med det eksperiment, så retter skadevirkningerne sig ikke i min tid.

Erik Valum Jensen

Knudby

Medlem af Virksund og Omegns Fritidsfiskerforening.