Statsejet selskab vil komme salt i Limfjordens sår

Danmarks Naturfredningsforening (DN) protesterer imod planerne om at bruge Limfjorden som skraldespand for 18.000.000 tons salt, der skal skylles op af Vesthimmerlands undergrund for at give lagerplads til naturgas. Rens undergrundens salt for tungmetaller eller brug saltet i industrien, men skyl det ikke ud i Limfjorden som spildevand med miljøbelastende stoffer, lyder det fra DN

Limfjordens bestand af blåmuslinger risikerer at blive endestation for tungmetaller, der findes i de kolossale mængder af salt, der efter planerne ved hjælp af fjordvand skal spules op fra den dybe salthorst i den himmerlandske undergrund over de næste 25 år for at blive ledt ud i Limfjorden.

Og bestandene af fisk i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord kan bogstaveligt talt få åndenød, fordi jern og gips fra undergrundens salt sætter sig fast på deres gæller.

Sådan lyder nogle af risikofaktorerne for naturen i Limfjorden, som Limfjordsnetværket i Danmarks Naturfredningsforening (DN) arbejder for at beskytte.

Derfor gør foreningen indsigelse imod de planer, som det primært statsejede energiselskab energinet.dk har om at udlede sammenlagt 18 millioner tons salt som affald i Lovns Bredning i den centrale del af Limfjorden.

Miljøcenter Aarhus har til projektet udarbejdet en VVM-redegørelse, hvor sidste frist for indsigelser er onsdag 24. marts.

- Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning hører til de vandmiljømæssigt hårdest ramte områder i Limfjorden. Man bør ganske enkelt ikke acceptere, at der bliver ledt salt ud som et affaldsprodukt i disse dele af farvandet, hvor vandkvaliteten er truet og vandskiftet er ringe, siger Anni Oppelstrup og Svend Dahl, der er talspersoner for Limfjordsnetværket, som er et samarbejdsorgan for de lokale afdelinger af DN omkring Limfjorden.

Det er beregnet, at de mange millioner tons salt over de næste 25 år vil rumme cirka 16.000 tons miljøskadelige stoffer som arsen, bly, nikkel, zink, kobber, cadmium og kviksølv samt gips og jern, der risikerer at ende i fjordens fisk, skaldyr og fugle.

Et stof som cadmium bliver betegnet som ekstremt farligt i fødekæden, og selv i små mængder kan det skade dyr og mennesker.

Også bly er skadeligt, hvilket er grunden til, at fiskere ikke må bruge blylodder, mens jægerne ikke må bruge blyhagl.

- Vi erkender, at saltet fra salthorsten i Himmerland er et naturligt forekommende materiale i havvand, men ikke i fjordvand. Meget andet er også naturligt i vores undergrund. Alligevel smider vi jo ikke med overlæg alt ud som affald i vores fjorde og havområder, siger Svend Dahl.

Problemet er, at saltet og dets tungmetaller ikke hører hjemme i Limfjordens vande. Derfor skal man enten rense saltet for miljøfremmede stoffer eller bruge det til industrielle formål. Det kan teknisk lade sig gøre, påpeger Limfjordsnetværket.

- Den billige løsning med at bruge Limfjorden som losseplads for skyllematerialet er et hasardspil med vandmiljøet, og den risikerer i sidste ende at blive den dyreste, siger Anni Oppelstrup og Svend Dahl, der understreger, at man ikke kan fortynde sig ud af problemerne med tungmetaller.

- Forurening med miljøfremmede stoffer kan kun løses ved at rense de uønskede og farlige stoffer fra, siger talspersonerne for Limfjordsnetværket i Danmarks Naturfredningsforening.

Svend Dahl understreger, at Lovns Bredning er EU-beskyttet natur. Fjordområdet er så betydningsfuldt for fugle, fisk og fauna, at det er udlagt som et såkaldt Natura 2000-område. Desuden er Lovns Bredning et EU-fuglebeskyttelsesområde.

- Alene den kendsgerning at Danmark i kraft af disse internationale aftaler har forpligtet sig til at passe på naturen og forbedre miljøet i de udpegede områder burde sætte en effektiv stopper for alle planer om at udlede salt og miljøbelastende stoffer i farvandet, siger Svend Dahl.

Yderligere oplysninger:

Svend Dahl,

Limfjordsnetværket i DN,

formand DN Vesthimmerland Vest.

Tlf. 40 51 52 13 eller 39 65 77 18

Anni Oppelstrup,

næstformand DN Skive.

Tlf. 28 93 10 72 eller 97 53 89 00

Danmarks Naturfredningsforening,

Janne Wichard Petersen,

Tlf. 31 19 32 46