Referat fra møde hos Energinet.dk d. 1 april 2009 samt flere oplysninger.
Deltagere fra Grønt Råd i Vesthimmerlands Kommune
Samt 3 deltagere fra Grønt Råd i Skive Kommune . Steen Ølgaard , DN
Henriette Tøttrup, DOF
Anni Oppelstrup, Friluftsrådet
Velkomst v. Leif Hansen og Jørgen Johansen !
Energinet.dk søger om tilladelse til at lave op til 9 nye kaverner, samt genudskylle de bestående 7 kaverne . Derudover søger de også om tilladelse til at bygge et overjordisk behandlingsanlæg.
Lidt historik :
Vi fik naturgas i slutningen af 70erne.
Fra 2004 hedder det energinet.dk – se hjemmesiden for fakta om det statsejede selskab !
Planlægger/ udbygger det danske el og gasanlæg ! 500 medarbejdere ! Li. Thorup ligger på 26 ha. Energinet.dk leverer naturgas til distributionsselskaberne, der har 300.000 private kunder samt virksomheder. Flow er 1 mill. M3 /t.
Forbrug når det er koldest er 38mill.m3 i døgnet og 1 parcelhus bruger ca. 2000m3 / året.
Da man i sin tid byggede Li. Thorup var der ikke noget Natura 2000 område i nærheden.
Produktionen af naturgas i Nordsøen forventes at falde fremover,
og det store spørgsmål er: præcist hvornår ?
Nu produceres ca. 8-9 milliarder m3 gas fra Nordsøen. Om 5-6 år forventes det at man er nede på at producere ca. 5-6 milliarder, I 2015 på ca. 4,5 milliarder, hvilket kun dækker vort eget forbrug. Sverige og Danmark bruger tilsammen ca. 6 milliarder.
Derfor er der behov for at købe naturgas i andre lande og lagre det i dk.
Gaslageret bliver drevet kommercielt – sælger gaslagerplads også til udlandet.
Selskabet vil tjene penge på at have lagerkapacitet, som andre lande kan købe.
Kan også fremover tjene penge på transport af gas fra Norge til Tyskland og Polen .
Over halvdelen af produktionen i Nordsøen sælges til Tyskland / Sverige og sidst også Holland.
Det overjordiske behandlingsanlæg skal indeholde et gastørringsanlæg samt et anlæg til at Komprimere gassen, så den kan sendes ud i nettet. Naturgas Midt nord overtager gassen , når den er på 40 bar. Når man skal fra 80 bar til 40 bar reduceres trykket via en trykreduktionsventil. I forbindelse med reparation afblæses gassen til atmosfæren.Andre steder brænder man gassen af, hvilket giver mindre forurening.
Dette vil også blive løsningen ved en evt. udvidelse i Li. Thorup.
Gasrør :
Nordstream går fra ST. Petersborg nord om Bornholm til tyskland ( 2 rør a 1.30m i diameter )
Energinet.dk ejer ledning fra Nordsøen på tværs af DK. Til Sjælland og Sverige.
Samt nord / syd ledning til Li. Thorup og Ålborg.
2009/2010 planlægges Balticpipe fra Avedøre til Polen . Polen betaler rør under vandet.
Planlagt at føre norsk gas gennem DK til Tyskland = indtjeningsmulighed.
Norge har intet gaslager ( pga. undergrunden ),
men de har olie og gas og forsyner hele Europa med gas fra olieproduktionen.
Sverige har kun et lille gaslager ( 40 mill m3 ), så de er meget afhængige af Danmarks lagerplads.
Stenlille gaslager på Sjælland kan opbevare 3 milliarder m3 gas. ved en fuld udbygning pt, 1,5 milliarder. Stenlille er også lager for Sverige.
Man kan bruge gas til at drive olien op i Nordsøen, og kunne evt. lagre gassen derude,
Men der er for lang transporttid i det øjeblik man skal bruge gassen og mindre forsyningssikkerhed.
Gasrør i DK er 75 cm tykke.
EL :
2 havvindmøller kommer 2009 ved Horns Rev
2 havvindmøller kommer 2010 ved Rødsand
Den elektriske Storebæltsforbindelse kommer 2010/11 ( øst/ vest i dk )
Danmarks største vindmøllepark kommer 2012 mellem Anholt og Djursland
Med de nye tiltag dækker vedvarende energi 23 % i Danmark. Nu dækkes kun 18 %.
Visioner : Fra år 2050 regner man med kun at benytte vedvarende energi
Kaverner :
Nuværende kaverner ligger med 1 i Aalestrup Kommune og 6 i Viborg Kommune( Gml. Møldrup )
Efter udvidelsen ligger 2 i Vesthimmerlands Kommune( Aalestrup) og 14 i Viborg Kommune .
Kaverne ligger i 12-1500 m. dybde, og er ca på højde med Eiffeltårnet ( 321 m ).
Kavernerne kan kun laves i områder med 95% NaCl.
Kaverne kan ved udskyldning blive ” deforme” ,
hvis man løber ind i områder med kalisalte , som er meget let opløselige.
Trykket udenfor kavernen er større end trykket inde i kavernerne selv om de er fyldt med gas, så de svinder årligt med ca 0.5 % ( I siderne ). Sonar målinger har vist de er krympet ca.10 % nu.
Derfor søges om genudskyldning af de nuværende kaverner med vand fra Hjarbæk Fjord.
Der er 9 km udskyldningsledning fra Li. Thorup til fjorden. Den er 40 cm i diameter.
Kavernerne udskylles én af gangen, og udskylles ved at man om vinteren fylder kavernen med vand ( 120 m3 /t. - tager ca. ½ år) og den tømmes igen med samme hastighed om sommeren ved at tage gas ind . Denne proces udvider kavernen med 15 %. I den nye ansøgning forventer man at gøre dette 2-3 gange og dermed udvide lagerplads med max. 45 % i de nuværende kaverner.
Der vil dog restere en saltsø i bunden af kavernen.
En udskyldning tager mættet vand med ud ( 1 l vand suger 330g salt = brine )
Dette saltbrine vil inden udledning i Lovns Bredning blive fortyndet,
så salt procent vil være ca. 0.25 % - altså 25 promille.
Der skal bruges 600m3 vand /t , hvilket svarer til 1/3 af afstrømningen,
og indtag af vand fra Hjarbæk ligger 2 m. under vandoverflade.
Undersøgelser har vist,
at ved indtag i vandoverfladen får man ikke mindre plankton, smådyr og insekter med.
Afstrømning gennem hele Limfjorden er 8.- 13 M3km. / år.
Afstrømning gennem Hjarbæk Fjord og Dæmningen er ?
Energinet.dk håber på at få tilladelse så hurtigt , så de kan starte udskyldning af 1. Kaverne ca. 1.dec. Så vil de køre vand ind i 5 mdr. , ligge stille i 2 mdr. og så tømme ud igen fra ca. august.
Energinet.dk mener det er en nødvendighed at få tilladelsen til at udskylle de nuværende kaverner.
Ventiler til at lukke for gasudslip fra kavernerne var ikke et krav da de i sin tid blev opført, men
Det bør påsættes i dag.
Overskydende gas i forbindelse med reparationer på anlægget under 80 bar afblæses til atmosfæren. ca. 60.000 m3 pr. år.
Forventes at blive brændt af, ved de nye tiltag. Dette er mere Co2 venligt.
Tyskland har 169 kaverner, planlægger 58 nye, og leder brinen ufortyndet ud i Nordsøen.
Tysk firma KBB skal lede den evt. nye udbygning af Li. Thorup, som altså også inbefatter udskyldning af op til 9 nye kaverner indenfor de næste 25 år.
Projektplan !
Eksisterende kaverner udskylles 2008-2033
Nye kaverner udskylles 2010 – 2033
Nyt behandlingsanlæg 2010 – 2033
VVM redegørelse forventes færdig i maj, men realistisk set kommer den nok først i sept. - Okt.
Redegørelsen blive lavet af Miljøcenter Århus og bliver lavet på grundlag af oplysninger fra Energinet.dk
Alternativer :
Hvorfor ledes brinen ikke til Mariager til Dansk Salt ?
Fabrikken kan ikke bruge brinen fra Hjarbæk fordi den indeholder 3 gange for meget Kalium , som ikke kan fjernes først. Så skulle man i stedet skylle med grundvand, og det ville kræve alt for store mængder .
Fabriksanlægget i Mariager er desuden designet til en stabil brine med konstant saltindhold, så der skulle evt. også indstalleres et fortyndingsanlæg.
Fabrikken i Mariager har kun kapacitet til 200m3 / t og det vil slet ikke være nok .
Ved vedligeholdsstop på fabrikken , el. ved evt. lukning af fabrikken ville det give kæmpe problemer.
Kunne man lede brinen til anden lokalitet ?
Sallingsund, Løgstør Bredning, Aggersund er undersøgt, men alternativet er nok kun at føre en ledning til vesterhavet. Denne ledning skulle være 1.6m i diameter, og der skulle opføres mange pumpestationer. Dette ville blive alt for kostbart.
Energinet.dk har på forhånd opgivet at få tilladelse til at lede brine ud i Kattegat !
Kunne man lave saltproduktion i Virksund ?
Det ville dreje sig om enorme mængder salt, som kun kunne transporteres derfra via sejllads.
Og fabriksanlægget ville blive 3 gange så stort som i Mariager.
Der ville også blive problemer med bortskaffelse af det afdampede saltvand, som i Mariager føres til Mariager Fjord.
Kunne man deponere brinen i jorden ?
Dette er set i udlandet og kunne være en løsning, men det er ikke ordentligt undersøgt i Danmark.
Oplagring af biogas i kavernerne :
De nuværende kaverner kan anvendes til oplagning af biogas, hvis man fremover vil satse på dette. Men selvfølgelig vil der være investeringer.
På nuværende tidspunkt har man potentiale til at lave biogas til 25 % af vores nuværende forbrug.
Biogassen skal komprimeres op i tryk for at komme fra biogasanlæg til kaverner. Og videre ud til forbrugeren. Biogas renses for CO2.
Opgave :Det bør undersøges , hvordan biogas vil opføre sig når den skal puttes i en kaverne.
Referent Anni Oppelstrup , Det Grønne Råd i Skive Kommune.
Udenfor godkendt referat :
Ved mødets afslutning erkendte Leif Hansen , på en forespørgsel, at det ville have store konsekvenser for Hjarbæk Fjord hvis tilladelsen blev givet !
Oplysninger fra Skive & Virksund og Omegns Fritidsfisker Forening :
De første 7 kaverner blev udskyllet 1981 – 1992.
Fiskerne husker at fiskene var næsten helt væk fra 1984 til 1993.
De husker også at vandet i Lovns og Hjarbæk i perioder blev brunt,( bekræftet 22-01-2010 af muslingefiskerne ).Og at dette brune lag satte sig på bådene og kun kunne fjernes med oxalsyre.
Dette brune lag var også skyld i at man ikke kunne bade mere i fjorden,
Så ved en evt. gentagelse nu, kan det igen få stor betydning for turismen.
(f.eks.campingplads og sommerhusområder.)
Med udledning af saltvand kommer der ,
ifølge rapport fra 1980erne, også andre stoffer fra salthorsten:
Bly, Svovl, Lithium, Zink, Crom, Kadmium, Kviksølv, Klor, Jern og gips !
Jern sætter sig på fiskenes gæller og forårsager døden pga. åndenød.
Fiskelarver, alger og plankton dør , når de suges op fra Hjarbæk Fjord og ind i kavernerne.
Når de kommer døde ud i Lovns igen bruges der ilt ved forrådnelsesprocessen. ( Iltsvind ?)
Dette går hårdt ud over fødegrundlaget for fisk og fugle i området,
Som nu er Natura 2000 område samt EU fuglebeskyttelsesområde.
Dette var ikke tilfældet , da tilladelsen til de første kaverner blev givet.