Mindeord.
Ved sommerens slutning mistede Morsø en af sine største personligheder i nyere tid.
Som det blev sagt og skrevet fra sted til sted:
Vi er alle dybt chokeret over meddelelsen om Egon Plejdrup Poulsen alt for tidlige død.
Egon Plejdrup Poulsen var en kæmpe blandt kæmper, og for alle mennesker, han kom i berøring med, var han noget ganske særligt. Derfor har den lokale presse på Morsø være fyldt med mange indlæg med mindeord om Egon Plejdrup Poulsen.
Det vil være helt umuligt at gengive de mange smukke ord, men der var heriblandt mange fra mennesker med tilknytning til Kyst , Limfjorden og Dansk Fritidsfiskerforbund.
Egon Plejdrup Poulsens rolle i samfundsdebatten står for os helt klar: Vi har virkelig været en effektiv og positiv modspiller, og det på tværs af partiskel. Den helt store drivkraft var her uden tvivl Egon Plejdrup Poulsen. Adskillige medlemmer har meldt sig til orde. Egon Plejdrup Poulsen står for os som den enkeltperson, der i de sidste mange år har gjort den største indsats for de demokratiske rettigheder, hvert enkelt menneske burde have i sin hjemstavn.
Vi beholder dig i vores erindring som en absolut ven, og vi har blandt de mange, især politisk aktive medborgere ikke mødt en eneste, der bare nåede i nærheden af dit format.
Egon Plejdrup Poulsen var Æresmedlem i Dansk Fritidsfiskerforbund.
Æret være Egon Plejdrup Poulsens minde.
Knudby den 06. november 2010
Formand, for Virksund & Omegns Fritidsfisker Forening
og
Fjordvenner.dk
Sigvald Fihl.